"Jeg har virkelig fået “value for money”

Søs er HR Business Partner hos virksomheden Semler Gruppen, og hun har i sit arbejde daglig dialog og sparring med både ledere og medarbejdere. 

Søs savnede konkrete værktøjer til at stille spørgsmål fra andre perspektiver og kunne flytte sig ud af den rådgivende rolle til en mere coachende rolle. 

I starten af 2024 ledte hun derfor efter en coachuddannelse, der kunne give hende netop det. 

“Jeg har i høj grad fået konkrete øvelser, jeg kan tage med i mit arbejdsliv”

Søs kendte ikke Frontsetters coachuddannelse, men fandt frem til den på Google. 

Det, der i første omgang fangede hende, var prisen, og at “andre lignende uddannelser nærmest kostede det dobbelte.” 

“Jeg tænkte, at jeg fik enormt meget for pengene”, fortæller hun. 

Psst.: Hvis du undrer dig over, hvordan det kan være, at Frontsetters uddannelse prismæssigt ligger noget lavere end lignende uddannelser, så er det fordi:

  • Jeg har undervisningslokaler i huset, så undervisningen foregår i private, hyggelige rammer. Noget som deltagere på uddannelsen taler varmt om, fordi det giver en mere intim og hyggelig atmosfære. Når vejret tillader det, coacher deltagerne i den blomsterrige have. 
  • Min mand nyder at stå for forplejningen. Alt er lavet fra bunden med gode råvarer og ud fra deltagernes ønsker.  (Og han får altid stor ros for sin madlavning af deltagerne på uddannelsen ) 
  • Holdene er forholdsvis små, hvilket betyder, at jeg selv kan stå for både undervisning og feedback på deltagernes coaching.)

Efter lidt mere research og en snak med mig over telefonen, besluttede Søs sig til at melde sig på. 

Og her et år efter start har uddannelsen rykket hende både personligt og professionelt, og Søs fortæller, at hun oplever, at hun “udfylder sin rolle på en mere differentieret måde.”

“Jeg er blevet meget mere nærværende og nysgerrig og lytter på en anden måde end før. 

Jeg føler, at jeg er en anderledes HR Business Partner, end jeg var. Jeg er blevet en anden sparringspartner for mine ledere. Jeg kan nu være en mere coachende part og ikke kun en rådgivende part, og jeg har fået en kæmpe bevidsthed omkring, hvornår jeg skal være det ene og det andet.
Det bliver nogle helt andre snakke, fordi jeg kan trække mig selv ud af ligningen og lade den anden part finde svaret inde i sig selv. Det skaber en helt anden relation og refleksion. 

Og så har uddannelsen også givet mig et ‘boost’. En tro på egne evner og en blåstempling af, at det, jeg har gang i, fungerer virkelig godt.”

Om at være på uddannelsen fortæller Søs:

“Det var meget mere intimt og trygt, end jeg forestiller mig, det er på de fleste andre lignende uddannelser. Der er en kæmpe fleksibilitet, og Pia er enormt hjælpsom. 

Vi var et lille hold på kun 5 deltagere, og det giver tryghed og forpligter samtidig på en anden måde end et større hold. Det betød også, at der er plads til alles input, og at der er god tid til at øve. 

Jeg har fået så meget med i både den personlige og professionelle rygsæk. Jeg har virkelig fået “value for money”, og jeg har glædet mig til hver gang, jeg skulle afsted.”

Hvis du vil læse mere om uddannelsen, så klik ind på Frontsetters hjemmeside, hvor du finder al relevant information og datoer for næste hold..

Du er også altid velkommen til at sende mig en mail på pia@frontsetter.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale et kald, hvor du kan høre mere om uddannelsen og tale med mig, som underviser.

Kærligst
Pia

Læs andre deltagerhistorier

Bliv en meget bedre samtalepartner

“En af de vigtigste egenskaber, en god leder kan have, er at være en god samtalepartner”

Ingrid er Politisk Chef hos Børns Vilkår, og i foråret var hun med på Frontsetters ICF akkrediterede coachuddannelse. 

Det var ikke første gang, at Ingrid tog en uddannelse hos Frontsetter. Tilbage i 2018 var hun også med på NGO-lederudddannelsen, og hun fortæller, at i en travl hverdag, hvor det kan være udfordrende at finde tid til at tage en uddannelse, føltes det trygt at vende tilbage til Frontsetter, hvor der er en god og tryg stemning. 

Læs mere

På NGO-lederuddannelsen møder du andre, som har samme faglige dilemmaer som du

I 2022 stod Danske Hospitalsklovne over for en omstrukturering, som havde formålet at skabe mere nærværende ledelse.

Det betød, at der blev oprettet en ny stilling som chef for Klovneafdelingen, og den stilling fik Sif – som du skal møde i denne blogpost – tilbudt.

Sif takkede ja til stillingen, men var også straks klar over, at hun havde brug for at udvikle et strategisk blik på sit arbejde og at få værktøjer til at håndtere lederrollen i en forening i konstant vækst og forandring. 

-Og det er her, at NGO-lederuddannelsen kommer ind i billedet 😊

Læs mere

Læs om Winnies oplevelse som deltager på NGO-lederuddannelsen

Som leder kender du muligvis til at falde i fælden at ville løse dine medarbejderes udfordringer?  

Det kan virke som det mest effektive og den bedste løsning i øjeblikket, men det har ofte den konsekvens, at dine medarbejdere helt naturligt tager mindre ejerskab, får sværere ved at tage initiativ, og at du slider unødvendigt på dine egne ressourcer.

Den udfordring kender Winnie, som du skal møde i denne blogpost.

Læs mere